Tirsdag- og Torsdagsfjer
Motionistbadminton i Bolbro - for unge og voksne nybegyndere
Al information meldes ud via facebook: Meld dig in i "Tirsdag- og TorsdagsFjer hos Bolbro Badminton" for at holde dig ajour.
Koncept:
Tirsdag- og TorsdagsFjer er et motionisthold for unge og voksne. Dette er et hold til dig, som godt kunne tænke dig at prøve kræfter med badminton, men ikke har kunne finde et hold at starte op på. Vi ønsker, at give dig mulighed for at starte med andre på dit niveau. Holdet er for begyndere og let øvede, så der stilles ikke andre krav til dig, end at du selv har en ketsjer og et par indendørssko.
Der vil være træning en gang om ugen i 1,5 timer. Træningen kommer til at være en blanding af leg med ketsjer, en masse kampe, lidt teknik og undervisning i spillets regler. Trænere er Danny Engholm, Jacob Winther og Tobias Gravergaard, de sørger for en varieret træning med fokus på inkorporering af basal badmintonteknik, masser af slagteknik og kampe og ikke mindst garanti for sved på panden.
Holdet starter op i august måned og kører til og med april. Holdets pladser bliver fyldt op efter først-til-mølle.
Priser:
For en sæson på motionistholdet: 1000 kr inklusiv bolde, betalingen er delt op i fire gange 250 kr opkrævet hhv. januar, april, august og november.
Træningstider:
Træningen ligger tirsdag og torsdag aften fra 19:00-22:00.
Hold | TirsdagsFjer 1 | Tirsdagsfjer 2 |
Træningstid | 19:00-20:30 | 20:30-22:00 |
Hold | TorsdagsFjer 1 | Torsdagsfjer 2 |
Træningstid | 19:00-20:30 | 20:30-22:00 |
Adresse og indgang:
Træningen foregår i Bolbro Boblen på Falen 95, Odense C, lige ved sygehuset. Man kan komme ind bag ved klubhuset eller ved at gå gennem klubhuset.
Kontaktperson:
Hvis du ønsker at høre mere, eller vil skrives på venteliste til holdet, så kontakt:
Jesper D. Jakobsen på jdjakobsen@gmail.com